Området omkring strøget

Københavns lange gågade “Strøget” rummer andet end butikker, her er også spændende pladser  med mange seværdigheder. Det er også en god ide at gå et par skridt ned af sidegaderne for at studere tingene nærmere. Der er altid noget spændende at opleve hele året rundt, men særligt om sommeren er det en oplevelse at sidde på cafeerne og indsnuse atmosfæren og følge det heftige liv med gøglere og gademusikanter.

Strøget er 1103 meter langt og går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Den lange fodgænger gade starter med  Frederiksberggade, her ligger de billige tøj forretninger, kitchede souvenirbutikker og de billige junkfood steder. I 1970érne lå Bristol Teater og Strøghus teater i gaden. De første torve man kommer til er Gammel torv og Nytorv. De er henholdsvis ældste og næstældste torv i København og kan dateres tilbage til Absalons tid.

Caritasspringvandet på Gammeltorv
Caritasspringvandet på Gammeltorv

Gammel Torv blev grundlagt af Absalon som led i en byudviklingen. Tidligere foregik retsmøderne på Gammeltorv under åben himmel, og de kriminelle fik eksekveret deres straf f.eks. ved halshugning eller brænding på bålet. De der skulle hænges fik deres straf uden for Vesterport, hvor galgen stod. På Gammeltorv står også det smukke springvand “Caritasspringvandet”, som er byens ældste. Under Frederik II blev der anlagt en stor brønd på torvet, som via udhulede træstammer blev forsynet med vand fra Emdrup Sø, og niveauforskellen betød at vandet kunne “springe” i brønden. Det var Christian 4., der renoverede og flyttede det, der blev til Caritasspringvandet i 1608.

Skulptur gruppen i Caritasspringvandet
Skulptur gruppen i Caritasspringvandet

Figurgruppen i springvandet består af Caritas, som er barmhjertighedens gudinde, og hun bærer et lille barn på sin arm, og en større dreng står ved hendes side. På særlige dage som royale fødselsdage og grundlovsdag springer der guldæbler på toppen af vandstrålerne.

Nytorv i København
Nytorv i København

I belægningen på Nytorv kan man se omridset af Københavns tredje rådhus fra 1479, der næsten fyldte hele torvet.

Domhuset på Nytorv i København
Domhuset på Nytorv i København

Nytorv domineres af Domhuset  med dens iøjnefaldende indgangsparti, der har seks joniske søjler. Oven over søjlerne kan man læse begyndelsen til “Jyske Lov” vores ældste nedskrevne lov. Der står: “Med lov skal man land bygge”.  Den store fronton ud mod Nytorv får en til at tænke på Antikkens templer. Christian 4. anlagde Nytorv i 1606

kbh21

Går man videre ned af strøget af Nygade og lige rundt om hjørnet til venstre af Skovbogade så møder man La Glace.

Conditori La Glace i København
Conditori La Glace i København

Conditori La Glace, som er Danmarks ældste konditori, er fra 1870. Mange kender nok La Glace fra tv serien om butikken. Ellers er La Glace kendt for deres lagkager, hvor man hver dag kan vælge mellem 15 forskellige slags. Den mest berømte er “Sportskagen”. Her er mange mennesker til en kop kaffe eller varm chokolade, de kommer for lige at kikke.

Helligåndskirken i København
Helligåndskirken i København

Den store Helligåndskirke ligger lige ud til strøget bag et jerngitter. Bænkene udenfor er meget brugte af gademusikanter eller andre optrædende. Kirken, der er bygget omkring 1470, hed indtil 1881 Helliggeist Kirke. Ligesom store dele af København har også kirken været ude for flere brande. Der er ikke meget tilbage af det gamle inventar. Den nuværende dødefond har Bertel Thorvaldsen udført i 1827. Kirkens nuværende klokkespil på 41 klokker er finansieret gennem en indsamling fra 1944 til 1947. Helligåndshuset har fritlagte granitsøjler og loftspartier med krydshvælv, og bruges i dag til kunstudstillinger og hollandsk bogudsalg. Daglig kl.12 er der musikandagt og i weekenden musikalske arrangementer i natkirken. Om sommeren har nogle hjælpeorganisationer udsalg af kaffe og kage meget billigt, hvor man sidder udenfor med kik til strøget.

Illum Bolighus i København
Illums Bolighus i København

Lige før Amagertorv kommer man til Illums Bolighus, som blev grundlagt i 1925 og hed da BO. Det var dengang et helt nyt koncept at sælge tekstiler og møbler i kombination med kunst. Den nuværende stilrene og klassiske bygning er tegnet af Kay Købing.  I dag er Illums Bolighus en meget spændende og inspirerende butik med et meget stort udvalg.

Royal Copenhagen i København
Royal Copenhagen i København

Royal Copenhagen ligger nok i strøgets smukkeste hus. Den første butik blev åbnet i 1786 ,og dengang hed fabrikken “Den kongelige Danske porcelæns fabrik”. Butikken er meget kendt for dens juleborde, der hvert år er et rent tilløbs stykke. Men butikken er altid en oplevelse med dens international porcelæn og er et varemærke for Danmark, De tre bølger symboliserer de tre danske stræder øresund, storebælt og Lillebælt.

Storkespringvandet på Amagertorv
Storkespringvandet på Amagertorv

Storkespringvandet er nok Københavns mest kende springvand. Det blev stillet op i 1894 til kronprins Frederik 8. og kronprinsesse Louises sølvbryllup. Storkespringvandet står på Amagertorv og fik sit navn efter amagerbønderne, som kom ind og solgte deres varer her. Torvet har eksisteret helt tilbage til middelalderen. I 1960erne blev det et yndet tilholdssted, og i 1965 skrev Cæsar sin udødelige protestsang om Storkespringvandet. Nyudklækkede jordemødre danser om Storkespringvandet, den tradition er fra 1950.

Skulptur af Absalon
Skulptur af Absalon

En lille afstikker ned mod Højbro Plads for at få et kik på statuen af Biskop Absalon. Han grundlagde København i 1167. (Her er til jul et rigtig hyggeligt julemarked). Hvis man går ned til højre, kommer man til Gl. Strand.

Kunstforeningen Gl.Strand
Kunstforeningen Gl.Strand

 

Kunstforeningen Gl.Strand ligger lige ud til kanalen på Gl. Strand lige over for Thorvaldsens museum. Den stilfulde bygning er fra 1750 og tegnet af Philip de Langes. Midt i 1800-tallet havde Nathalie Zahles skole til huse i bygningen i en periode. Nu har kunstforeningen Gl.Strand deres 5 årlige udstillinger her. De fokuserer primært på den moderne kunst og samtidskunst. Det er et rigtig hyggeligt kunstmuseum, og så er der også en lille cafe i stuen.

Nikolaj Kirke
Nikolaj Kirke

På vej tilbage til strøget kan man lige gå omkring Skt. Nicolai Kirke, der stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er den tredjeældste kirke i København. i 1805 ophørte den som kirke efter den store københavnske brand i 1795. Derefter blev kirken brugt til mange forskellige ting som hovedbibliotek, orlogsmuseum og mange andre ting. Siden 1957 er den brugt til mange former for kunstudstillinger. Kunsthallen i dag belyser samtidens kunst.

Nikolaj Plads 10 – www.nikolaj-ccac.dk

Østergade hører til den dyre ende, her ligger de internationale mondæne butikker som Prada, MaxMara, Burberry og Hermes.

Guinness Wold Records Museet
Guinness Wold Records Museet

Her ligger også Guinness Wold Records Museet, et rigtig sjovt sted for alle aldre. Man bliver budt velkommen af verdens største mand. Om sommeren er der næsten kø for at blive fotograferet sammen med ham.

Hotel Chocolats i København
Hotel Chocolats i København

Er man glad for chokolade må Hotel Chocolats være et must. Tænk sig et helt lille univers med chokolade. Det er den ambitiøse engelske virksomhed Hotel chocolat, som blev grundlagt i 2004 i London, og de har nu ca. 80 butikker i England. I butikken Hotel Chocolat er der kakaobar, en cafe og et åbent chokoladekøkken, og selvfølgelig kan du købe chokolade og gaveæsker i store mængder.

 

Ny Østergade går lige ud til Kongens Nytorv, som desværre i øjeblikket er det rene byggerod.

 

København

København intro
København har så mange seværdigheder så mange spændende steder, at man kan blive ved med at finde nyt. Byen vrimler med historie, arkitektur og kunst på alle planer og har et levende kulturliv. København er også blevet kendt ude i verden for dens Nordiske køkken nok især på grund af restauranten Noma.

Desværre er byen rigtig meget præget af byggeriet af metroen, så flere af vores smukke pladser er et byggerod, hvad der har gjort det svært at fotografere.
For at gøre det bare lidt overskueligt har jeg delt guiden op i områder, så man kan tage byen i små bidder, alt efter hvor meget tid man har og ens interesser. Guiden er lavet som en blog, så alle har mulighed for at komme med tips. Bor du måske i København og kender nogle specielle gode steder så del dem med vi andre her på bloggen.
Når du bevæger dig rundt i vores smukke gamle by så prøv at kikke op og se byens mange flotte tårne, lige meget hvor blikket søger hen, er der et spir. København er også en meget grøn by, den har rigtig mange haver og parker, hvor man kan komme lidt væk fra den heftige byliv.
Selvfølgelig vrimler byen også med shoppe muligheder og med spændende restauranter og cafeer.
Indlægget om København er ikke færdigt endnu, der vil løbende komme flere områder til, efterhånden som jeg får taget billeder, og en guide om København kan nok aldrig blive færdig.

 

Christiansborg
Området omkring Christiansborg
Området omkring Amalienborg
Området omkring
Amalienborg
rosenborg
Området omkring Rosenborg Slot
Strøget
Området omkring “Strøget”
Rundetårn
Området omkring Rundetårn
Rådhuset
Området omkring Rådhuset
Området omkring "Den lille havfrue"
Området omkring “Den lille havfrue”
   

 

Området omkring Rosenborg Slot

Kongens Have – Rosenborg Slot – Statens Museum for Kunst – Botanisk Have – Davids Samling

Rosenborg Slot
Rosenborg Slot

Det smukke Rosenborg Slot rummer De Danske Kongers Kronologiske Samlinger med interiører, portrætter og kunsthåndværk fra Christian 4.s til Frederik 7.s tid. Her kan man også opleve Christian 5.s gobeliner og besøge skatkammeret, hvor de stærkt bevogtede kronjuveler opbevares. Man kan bl.a. se Christians den 4.´s kroningskrone fra 1596, som det tog et år at fremstille i Odense. Den har 970 ædelstene, perler og Diamanter. Rosenborg Slot ligner et rigtigt eventyrslot og blev bygget i perioden 1606-34. Det startede som et landligt lysthus i 1606-07, og derefter blev der løbende lavet tilbygninger frem til 1634, hvor det endte med at se ud, som vi ser det i dag. Med de røde sten og vandrette bånd, vinduesindfatninger af sandsten, det er et tidstypisk bygningsværk i hollandsk renæssance arkitektur.

Dronningeporten indgang til Kongens Have
Dronningeporten indgang til Kongens Have

Kongens have har været åben for publikum siden 1770 erne og er i dag et populært åndehul  for københavnerne. Der er 8 indgange til haven. Dronningeporten på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade blev åbnet 1913 og er lavet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. Der er også en indgang på hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade, samt to på selve Kronprinsessegade. Kongeporten ligger på hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade, og lige her står Hørup monumentet af maleren og billedhuggeren J.F. Willumsens. Den blev opstillet  i 1908 på Dagbladet Politikens foranledning. Den radikale politiker er vist som agitator og holder sine brandtaler til havens gæster i nærheden af Kongeporten ved Gothersgade, som han havde fået åbnet for byens borgere som trafikminister i 1901. Willumsen opfattede Hørup som bøndernes forkæmper, og på granit soklen har han i et bronzerelief skildret bondens politiske udviklingshistorie fra hoveriet over arbejdet mod selvstændighed til den frie bonde, der deltager i samfundsdebatten. Soklens form kan opfattes som et plovjern. Monumentet blev sprængt i luften i 1945 kort før befrielsen. Det er en genstøbning, man ser i dag. De to sidste indgange er på Gothersgade. Så hvis man er kommet frem til Kongens Have, er det ikke svært at komme ind, hvis man kommer efter kl.7. Den lukker mellem 16 og 23 afhængig af årstiden.

Kongeporten indgang til Kongens Have
Kongeporten indgang til Kongens Have

Det var Struense, der åbnede haven i 1771 for almindelige mennesker, og det blev hurtigt en succes. I sommerhalvåret besøges haven af ca. 3 mio. mennesker, der nyder de mange musik- og teaterarrangementer heriblandt marionetteater for de mindste. Eller de holder privat picnic på græsplænen eller bare ligger og nyder solen med en bog.

Kongens Have i København
Kongens Have i København

Denne del af haven er siden 1600-tallet blevet kaldt Krumspringet, og man kan se i gamle haveplaner, at navnet nok kommer af de mange små gange og sindrige mønstre, den bestod af. Omkring år 2000 blev der anlagt en ny lidt mindre have her  med historiske roser.

Rosenhaven i Kongens Have
Rosenhaven i Kongens Have

Rosenhaven blev renoveret i 2009, men er stadig i renæssance stil og er lavet i smukke stjernemønstre. I den nordlige ende står en bronzestatue af enkedronning Caroline Amalie, der var gift med Christian 8.. Statuen er udført af Vilhelm Bissen, for midler der blev skaffet gennem en indsamling i anledning af 100-året for dronningens fødsel. Granit soklen er tegnet af arkitekten Hans I. Holm. Den socialt engagerede dronning oprettede asylskoler til børn, hvis forældre begge arbejdede om dagen. Hendes indsats er mindet ved inskriptioner på soklen.

På nordøstsiden står: Hun reiste ei borge med taarn mod sky – Hun reiste en skole til børnely.

På sydvestsiden: Til armods ringe bolig udstrakte hun sin haand og mildned mangen smerte i kjærligheds aand.

 

Kulpturgruppe "Kamp med en slange "
Kulpturgruppe “Kamp med en slange “

Skulpturgruppe “Kamp med en slange ” i bronze gengiver en ridende indianer, som med en lanse søger at dræbe en slange, der har omslynget hestens højre bagben og rejst sig parat til hug. Gruppen er en afstøbning af en skulptur i National Gallery of Art i London skabt i 1880 af Sir Thomas Brock.

 

Skulpturen "Løven og Hesten"
Skulpturen “Løven og Hesten”

Skulpturen “Løven og Hesten” fra 1618 er havens ældste skulptur og Københavns ældste ikke-kirkelige skulptur, den er lavet af Peter Husum efter romersk forbillede.

Davids Samling
Davids Samling

Davids Samling er stiftet af højesteretssagfører C.I.Davidsen, han efterlod sin kunstsamling til offentligheden i det hus, som han selv boede i. Museet indeholder tre permanente samlinger, som alle i deres grundstamme går tilbage til stifteren C.L. Davids tid: Islamisk samling, Ældre europæisk samling og Nyere dansk samling. Den islamiske samling, der i en international sammenhæng er museets vigtigste, er i dag så omfattende og rummer så mange hovedværker, at den besøgende her kan få et relativt dækkende indtryk af kunsten fra dette kulturområde. Den ældre europæiske samling er opstillet i en interiørmæssig sammenhæng i de oprindelige rum fra det 19. århundrede. Samlingen af nyere dansk kunst er for første gang siden Davids tid igen permanent udstillet.

Davids Samling – Kronprinssegade 30 – Åben: Tirsdag til søndag 10-17 – onsdag 10-21 og så er der gratis adgang.

Botanisk Have i København
Botanisk Have i København

I Botanisk Have er der plads til ro og fordybelse. En skøn oase midt i København. Her kan man sætte sig på en bænk og fundere over naturen og indsnuse duften af alle de skønne blomster eller bare tage en spadseretur rundt blandt havens mange spændende vækster og dyrebare klenodier. Man kan også tage en kop kaffe i havens cafe 

Botanisk Have i København
Botanisk Have i København

I Botanisk have dyrkes der i dag over 22.000 forskellige plantearter, som er fordelt over frilands afsnittene og væksthusene.

Victorianske Palmehus i Botanisk Have
Victorianske Palmehus i Botanisk Have

Botanisk Have har to udendørs caféer. Her serveres forfriskninger i sommerhalvåret. Den ene café holder til på terrassen foran det smukke Victorianske Palmehus med en pragtfuld udsigt over haven. Den anden serveringsvogn er rykket ind foran det gamle Botaniske Museum ved indgangen nær Nørreport.

Statens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og har til huse i et fantastisk flot bygningsværk. Den pompøse røde bygning blev tegnet af J.W. Dahlerup i 1896. Museets første udvidelse skete i 1970, hvor arkitekt Niels Koppel udvidede udstillingsarealet med ti sale. Og i 1998 fik museet mere end fordoblet sit udstillingsareal med en moderne hvid tilbygning. Tilbygningen er tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den nye hvide bygning og den gamle røde forbindes af en glasoverdækket skulpturgade. Intet andet museum i Danmark kan vise et så fyldigt og varieret udvalg af kunstens historie – fra den tidlige renæssance til kunsten af i dag. Her er det bedste af alt: malerier, skulpturer, tegninger, grafik, fotografi, videoværker og installationskunst. Kort sagt 700 års kunst i hjertet af København.

 

 

Området omkring Christiansborg.

I området omkring Christiansborg kan du se:

Christiansborg i København
Christiansborg i København

Christiansborg – Christiansborg Slotskirke – Børsen – Holmens Kirke – Thorvaldsens Museum – Det Kgl. Bibliotek

Christiansborg Slot
Christiansborg Slot

Turen starter på pladsen udenfor Christiansborg Slot ved Rytterstatuen af Frederik 7.  den blev skabt af H.V.Bissen.

Rytterstatuen af Frederik 7
Rytterstatuen af Frederik 7

Christiansborg Slot er det tredje slot på stedet de to foregående brænde. Christiansborg Slot huser folketinget, Dronningens repræsentationslokaler, de kongelige stalde og Teatermuseet. Det er også her i Riddersalen man kan se Dronningens gobeliner. Man kan også komme ned under Christiansborg og se ruinerne af den allerførste borg på stedet, Absalons Borg.

Ridebaneanlægget ved Christiansborg
Ridebaneanlægget ved Christiansborg

Bag Christiansborg ligger Ridebaneanlægget her kan du dagligt se de kongelige heste blive trænet og der er også indrettet et museum. Stedet omfatter også Teatermuseet i Christian 7.s hofteater.

 

Tøjhusmuseet

I Christian 4.s 400 år gamle tøjhus finder man i dag Tøjhusmuseet. Det siges at være det bedst udstyrede våbenmuseum i verden. Man kan se alle den slags våben som den danske hær har haft gennem tiderne hundrede af sabler, kanoner og geværer. Et rigtig spændende sted måske mest for drenge og mænd.

www.thm.dk

Christiansborg Slotskirke i København
Christiansborg Slotskirke i København

 

Christiansborg Slotskirke fungere som kongehusets kirke. Den blev indviet igen i 1826 efter genopbygning  som C.F.Hansen stod for den blev bygget i nyklassicistiks stil med et central kirkerum overdækket med en kuppel konstruktion giver en meget smuk kirke. Indvielsen faldt sammen med fejringen af 1000 året for kristendommens indførelse i Danmark. Pinsenat 1992 brande kirken igen og 14. januar 1997 blev den så igen indviet det var i forbindelse med Dronning Margrethes 25 års regeringsjubilæum. Når man kommer ud af kirken kan man se Thorvaldsens Museeum.

Thorvaldsens Museeum
Thorvaldsens Museeum

Thorvaldsens Museeum er Danmarks ældste fra 1848 og er en fantastisk ramme omkring Thorvaldsens værker og samlinger. Det er et meget spændende museeum det ser man allerede når man kommer til den farverige bygning med den spændende arkitektur.  De udvendige murene er smykket med en frise der skildre Thorvaldsens hjemkomst til København. Det at bygning blev bygget til museum ser man i de mange små rum hvor selv gulve og lofter er en stor oplevelse i sig selv. I museet findes hans tegninger og skitser til skulpturer og relieffer, hans omfattende samlinger af malerier fra hans egen samtid og af kunstværker og genstande fra den græske, romerske og ægyptiske oldtid.

Bronzeskulptur af Victoria med firspand
Bronzeskulptur af Victoria med firspand

På taget kan man se H.V. Bissens bronzeskulptur af Victoria med firspand.

Åbningstider: Tirs. – Søn. kl. 10-17  – Entre 40 kr. – Børn og unge under 18 år er gratis.

I område her ligger alle seværdighederne så de næsten kan se dem på en gang så man kan jo vælge mellem Børsen og Holmens Kirke som det næste besøg.

Børsen i København
Børsen i København

Børsen stod færdig i 1625 og dengang var der en kanal på hver side af bygningen så handelsskibene kunne sejle direkte ind til de mange købmandsboder. Børsen er en typisk renæssanceudsmykning med flotte sandstensbånd Børsen er en fantastisk flot bygning.

Spiret på Børsen i København
Spiret på Børsen i København

Spiret på Børsen er tre drager hvis haler snor sig sammen og ender i tre kroner der symboliserer Danmark, Norge og Sverige.

Holmens Kirke i København
Holmens Kirke i København

Holmens kirke blev i 1619 ombygget af Christian 4. det var hans far Frederik 2 gamle ankersmedje der blev til kirke for flådens mandskab, lavere embedsmænd og hoffunktionærer. Kirken blev udviet i 1639-41 og kom i store træk til at se ud som vi ser den i dag hvor Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet. Som kirke i hjertet af København danner Holmens Kirke ramme om såvel gudstjenester som kirkelige handlinger og andre aktiviteter, koncerter, begivenheder i Kongehuset og markeringen af forskellige nationale mærkedage. Den fornemme portal over hovedindgangen kom fra Roskilde Domkirke i 1635 og kom først til Holmens Kirke i 1871.

Holmens Kirke i København
Holmens Kirke i København

I 1705 stod den lange ligkapelbygning færdig og blev brugt til såkaldte åbne begravelser. Under den findes en krypt med en del kister. Holmens Kirke indre er i høj grad præget af bruskbarokken og er meget smuk med den store egetræsaltertavle og prædikestolen som også er i egetræ.

 

På vejen til den sidste seværdighed på denne tur kommer man forbi Dansk Jødisk Museum her kan man se historien og kulturen om danske jøder. Helt fra de første indvandringer i 1600-tallet til i dag.

Rigsdagsgården 11C – www.jewmus.dk

 

Den Sorte Diamant i København
Den Sorte Diamant i København

Den Sorte Diamant blev i 1999 den nyeste tilbygning til Det kongelige Bibliotek og i dag hænger de sammen på grund af Kirkebybroen. Den sorte  facade der har givet biblioteket navnet består af 2.500 kvadratmeter sort granit. Der foregår altid noget i Diamanten og der er en leben af mennesker. Diamanten er i alt på 20.733m2 og de består bl.a. af Dronningesalen og udstillingslokaler og der afholdes årligt mere end 90 koncerter, udstillinger, foredrag m.m. Her er en national Fotomuseum og dansk bladtegninger udstiller på bladtegnergangen og selv følgelig er der også bibliotek.

Loftudsmykning på Kirkebybroen er malete af Per Kirkeby
Loftudsmykning på Kirkebybroen er malete af Per Kirkeby

Den meget flotte loftudsmykning på Kirkebybroen er malete af Per Kirkeby. De 144 MDF-plader består af olie på træ. De blev malet på gymnastiksalens gulv på Avedøre Kasserne, nu Zentropa Film og derefter monteret på loftet over Kirkebybroen.

Det er også vær at se scenetæppet i dronningesalen som er udført af de to tekstilkunstnere Mathilde Aggerbo og Julie Henriksen. Motivet er en bearbejdning af H.C.Andersens håndskrift fra indledningen til eventyret Prinsessen på ærten “Der var engang en prins” det er påtrykt med grå og hvid pigmentfarve på sort uldklæde.

Den Sorte Diamant har åben fra 8 til 21 Der er lukket søndag og Biblioteket fra 10 til 16 man. -fre.

 

Ribe

 

10

Ribe er en rigtig gammel charmerende by med rødder helt tilbage til  700-tallet. Ribe Domkirke er et stort smukt centrum, som kan ses overalt, og torvet, hvor Domkirken ligger, er et rigtig godt udgangspunkt til at gå på opdagelse og se Ribes mange seværdigheder op og ned af de brostensbelagte gader med gamle velholdte bindingsværks huse . Det gør at byen stadig fremtræder som en middelalderlig købstad. Selv dørene er smukt dekorerede, og gaderne har gammeldags gadelamper. Ribe har en enestående atmosfære selv en kold marts dag, hvor jeg sidst var på besøg. Hvis man bliver træt af at kikke på gamle bindingsværkshuse, har Ribe også spændende butikker, så der er rig mulighed for at shoppe. Husk at hvis du har boet, spist eller oplevet et eller andet andet, så skriv det endelig på bloggen her til glæde for alle.

 

 

mad og overnatning
Mad & overnatning
seværdihheder
Seværdigheder
udflugter
Udflugter

 

 

Ribe seværdigheder

 

Ribe Domkirke
Ribe Domkirke

Ribe Domkirke hedder også Vor Frue Kirke og kan ses på lang afstand som et pompøst varetegn for byen og uden tvivl Ribes største turistattraktion. Den store domkirke ligger i centrum, så den er et godt udgangs punkt til turen rundt i Ribe by. Man ser tydeligt, at der er sket talrige om- og tilbygninger på kirken, og den er nu Danmarks eneste femskibede kirke, men i rigtig mange stilarter. Domkirken stod færdig omkring 1250 med tre tårne, Rytterspiret, Mariatårnet og Borgertårnet. Dengang havde alle tre tårne spir. Men da Ribe har lidt under mange store brande, er der sket en forandring med Domkirken gennem årene.  Den er bygget i tufsten fra Rhinegnene i Tyskland og Holland.

Prædikestolen i Ribe Domkirke
Prædikestolen i Ribe Domkirke

Renæssance prædikestolen er fra 1597 og udsmykket med en række malerier udført af Jens Asmussen. Det er bl.a. Jesus på korset omgivet af røvere. Lydhimmelen er noget ældre.

Døbefonten i Ribe Domkirke
Døbefonten i Ribe Domkirke

Døbefonten  i malm bæres af tre engle og tre løver og er fra midten af 1400-tallet. Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde fra omkring 1650.

ribe6Kik også på stenpillen nederst i kirken, hvor der er et kalkmaleri af Marie med Jesusbarnet.

Biskop Hans Tausen Ribe Domkirke
Biskop Hans Tausen Ribe Domkirke

Statuerne uden for er af biskopperne Hans Tausen og Hans Adolf Brorson, som også var salmedigter. Kirkens klokker spiller Brorsons salme “Den yndigste rose” kl.8 og 18, og de spiller folkevisen om Dronning Dagmar kl.12 og 15.

ri1

Cobra maleren Carl Henning Pedersens har stået for den spændende udsmykning bag alteret i apsis. Det er modigt gjort at vælge så moderne og farverige kalkmalerier, mosaikker og glasmosaikker. På en solskinsdag giver det et fantastisk smukt lys, når solens lys skinner gennem det farverige glas.

Huset Porsborg på torvet i Ribe
Huset Porsborg på torvet i Ribe

På torvet i Ribe er der masser at se på. Det røde hus forrest på billedet er huset Porsborg fra 1582, her har turistbureauet til huse, så dem kan man jo starte med at besøge for at få et bykort.

Hotel Dagmar fra 1581
Hotel Dagmar fra 1581

Ved siden af ligger det gamle Hotel Dagmar fra 1581, og i kælderen har vægteren hjemme.  Følg vægteren, lyt til hans sang og historier, når han hver dag fra maj til oktober går sin traditionelle runde gennem byens historiske gader. Turen begynder på Torvet ved Restaurant Weis Stue fra maj-oktober samt uge 7 og påsken og varer ca. 45 minutter. Det er på både dansk og engelsk, og det er gratis at gå med.

 

Den gamle arrest i Ribe
Den gamle arrest i Ribe

Den gamle arrest midt på torvet har haft mange andre roller end at være hotel. Huset blev opført i 1546 som kapellanbolig. I 1840 blev den omdannet til pigeskole. Fra 1890 til 1989 var her arresthus. Men nu lever huset et nyt liv som hotel.

Den Gamle Latinskole i Ribe
Den Gamle Latinskole i Ribe

Den Gamle Latinskole fungerede fra ca. 1500 til midt i 1800-tallet. Skolen var dengang kendt i hele Danmark og havde mange elever fra hele landet. Jakob A. Riis voksede op i denne bygning . Han levede som journalist i USA omkring 1900-tallet og blev kendt på grund af sit arbejde for at gøre leveforholdene i New York bedre for de fattige ved at synliggøre slummen for den øvrige befolkning gennem artikler og fotografier. Præsident Roosevelt kaldte ham “Amerikas nyttigste borger”. Der er rigtig mange huse med mindetavler på, og det er der også på latinskolen for flere kendte mennesker, der gik på skolen fra 1500 til 1856.

Det gamle rådhus i Ribe
Det gamle rådhus i Ribe

Det gamle rådhus blev oprindeligt bygget  til privatbolig omkring 1496. Men i 1709 blev det købt af kommunen og brugt til rådhus lige til 2007. I dag bruges det kun til vielser og som museum.

 Renæssancebygningen Taarnborg i Ribe
Renæssancebygningen Taarnborg i Ribe

Den herregårdslignende renæssancebygning Taarnborg er fra omkring 1580. Det er en spændende bygning med takkede gavle og et sekskantet trappetårn. Gennem tiden har her boet mange vigtige personer, blandt andre Danmarks første store historiker Anders Sørensen Vedel og biskoppen og salmedigteren Hans Adolph Brorson. I 1761 solgte Brorson Taarnborg til stiftet. På den måde kunne Taarnborg blive ved med at være bispebolig. Men i 1907 blev Taarnborg brugt som posthus efter omfattende restaureringer.

Inskription på muren på Taarnborg.
Inskription på muren på Taarnborg.

Inskription på muren på huset Taarnborg.

Sct. Chatrinæ Kirke og Kloster i Ribe
Sct. Chatrinæ Kirke og Kloster i Ribe

Sct. Chatrinæ Kirke og Klosters  bygherrer var dominikanere, en tiggerorden der her i landet også kaldes sortebrødrene. Kirke og kloster fik navn efter Catharina, en lærd ægyptisk prinsesse som led martyrdøden i 307 for sin tros skyld. Ved reformationen måtte munkene forlade både kirke og kloster, og i 1537 fik byen af kong Christian III brev på, at kirken nu var sognekirke.
Den nuværende kirke danner nordfløjen i klosteranlægget og strækker sig tillige øst for dette. Oprindelig var bygningen kortere, dækket af fællestag og forsynet med et messeklokkespir over østgavlen. Størstedelen af den nuværende kirke stammer fra tiden efter 1433. Tårnet fra 1617 har oprindeligt været meget højere, men det blev med tiden skævt. Tårnets vestportal stammer fra 1746. Klosterkirken er treskibet, kirkerummet højt, hvælvet, hvidkalket og med høje gotiske vinduer bagom alteret, hvorfra lyset venligt fordeler sig i det stilrene alvorlige rum.

Christian VI's navnetræk
Christian VI’s navnetræk

Oven over indgangen ses Christian VI’s navnetræk. Fra 1918 var kirken under restaurering i 14 år. I denne periode etableredes også Sct. Catharinæ Plads med vandkunst til ære for den Catharina, som kirken har navn efter.

Ribe3

Omkring vandkunstens midtersøjle, der krones af Catharina, står 4 figurer som et udtryk for kirkens historie: en kriger, en borger, en munk og en luthersk præst.

Maren Splid hus i Ribe
Maren Splid hus i Ribe

I dette hus boede Maren sammen med sin mand skrædder Laurids. Maren Splids, der var en velhavende og respekteret kvinde, blev i 1637 anklaget for at være heks (meget belejligt af en konkurrent til manden) . Retssagen mod hende blev lang og endte med at blive en af Danmarks mest kendte hekseprocesser. Efter et langt forløb og tortur erkendte Maren sig skyldig, og hun blev i 1641 brændt på bålet på Galgebakken i Ribe.

ri6

 

Ribe Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum

Fra Ribe Å ses den smukke museumshave og Ribe Kunstmuseum. I Haven står bronzeskulpturen “Figur” af kunstneren Per Kirkeby. Det store flotte hus, som Ribe Kunstmuseum har til huse i, er fra 1864. Museet rummer en perlerække af dansk kunst med hovedværker fra klassicisme, dansk guldalder, skagensmalerne frem til symbolisme og tidlig modernisme. En tidsperiode fra 1750 til 1950.

Ribe Vikingemuseumet
Ribe Vikingemuseumet

Ribe Vikingemuseum ligger smukt placeret med udsigt over Ribe Å., netop på stedet for grundlæggelsen af Nordens første by (omkring år 700 e. Kr.). Her fortælles Ribes historie fra vikingetid, middelalder og frem til år 1700. Her kan man bl.a. få indblik i danmarkshistorien med udstillingen De Kristne Vikinger. Udstillingen er baseret på ny forskning i forbindelse med arkæologiske udgravninger ved Ribe Domkirke, hvor der blev fundet en gravplads med kristne danske vikinger. Dette ændrer derfor de hidtidige antagelser om kristendommens indtog i Danmark.

Der er rabat med FDM kort og Ældresagen.

Skibbroen i Ribe
Skibbroen i Ribe

Skibbroen ligger ved Ribe Å, der udmunder i Vadehavet. Skibbroen var førhen byens havn, men nu er der kun en lystbådehavn. Her holdes torvedage hver onsdag i sommermånederne. Fra Skibbroen kan man gå hen og se Stormflodssøjlen og videre ud til Slotsruinen og Dronning Dagmar.

Stormflodssøjlen i Ribe
Stormflodssøjlen i Ribe

Det ord der nok først falder en ind, når man ser højden for vandstanden på Stormflodssøjlen er: “det kan ikke være sandt, det kan ikke lade sig gøre”. Det øverste årstal er 6 meter oppe og er fra 1634, og da tog stormfloden mange gårde og huse, og mange mennesker druknede.

Slotsruinen Ribehus
Slotsruinen Ribehus

Rundt om Slotsruinen, er der en vandgrav. Slottet Ribehus (i daglige tale omtalt som Slotsbanke) blev rejst i begyndelsen af 1100-tallet af Kong Niels, og var gennem de følgende århundreder et yndet tilholdssted for de danske konger. I 1400-tallet gik det i forfald, men var fortsat centrum for mange historiske begivenheder. Med svenskekrigene i midten af 1600-tallet var dets rolle udspillet, og det blev revet ned.

Dronning Dagmar i Ribe
Dronning Dagmar i Ribe

På Slotsbanken ses en statue af Dronning Dagmar, der står og skuer ind over Ribe by. Statuen forestiller hende i stævnen på en båd på vej til Ribe. Det er kunstneren Anna Marie Carl-Nielsen, der har lavet statuen til minde om dronning Dagmar i 1913. Den bøhmiske prinsesse Drahomira eller Drágomír kom nemlig sejlende til Ribe eller rettere Mandø i 1205 og blev viet til kong Valdemar II Sejr og fik samtidig navnet Dagmar, der nærmest kan oversættes som ’dagens mø’. Kongeparret boede på Riberhus Slot ude på Slotsbanken, indtil hun døde i barselsseng i 1212.

 

 

 

Mad og overnatning i Ribe

Quedens Gård i Ribe
Quedens Gård i Ribe

 

”Quedens Gaard” er en rigtig charmerende café og krambod i historiske omgivelser. Dele af inventaret og udsmykningen er fulgt med huset gennem de seneste århundreder. Kælderen, der ikke er tilgængelig for publikum, kan føres tilbage til 1300tallet. Hvert år i maj afholdes tulipanfest i Ribe, og Quedens har opretholdt den gamle tradition med at pynte butikkens facade med de afklippede blomsterhoveder fra tulipanmarkerne uden for byen.

 

Har du spist eller overnattet et godt sted, så kan du skrive om det herunder.

 

Skagen

 

 

SONY DSC

Skagen guiden føre dig rundt i hele Skagen og omegn. Den helt utrolige smukke natur er ikke den eneste seværdighed, byen kan byde på. Jeg håber du kan hente meget inspiration på guiden, som er under konstant udvikling. Hvis du har haft oplevelser, boet eller spist et godt sted så skriv endelig om det her på bloggen til glæde for os alle.

Rigtig god tur til Skagen.

 

skagen by
RUNDT I SKAGEN BY
skagen grenen
VED HAVN OG HAV
Mindesmærke i Skagen
SKAGENS HISTORIE
skagens museum
KUNSTEN I SKAGEN
gl. skagen
GL. SKAGEN (HØJEN)
den tilsandede kirke
UDFLUGTER FRA SKAGEN

 

Udflugter fra Skagen

Den tilsandede kirkes
Den tilsandede kirkes

Den tilsandede kirkes navn var oprindelig “Skt. Laurentii Kirke”. Man tror den er opført i sidste halvdel af 1300-tallet og var på den tid den største i Vendsyssel. Sandflugten som begyndte i det 16. århundrede nåede kirken i slutningen af 1700-tallet. Til sidst måtte menigheden grave sig ind, når der var gudstjeneste. Denne kamp varede til 1795, hvor kirken efter kongelig ordre blev lukket. I dag står kun tårnet tilbage, men man kan se, hvor hele kirken har været og dens store størrelse.

Råbjerg Mile
Råbjerg Mile

Råbjerg Mile som er Nordeuropas største vandreklit bevæger sig fra vest mod øst.

Ørnereservatet
Ørnereservatet

Ørnereservatet er et rigtig spændende sted, men kom til en opvisning der får du på tæt hold en times fascinerende indblik i ørne og falkes liv og deres flyve- og jagtevner, det hele bliver præsenteret af en professionel falkoner.
Ørneresevatet ligger på Skagensvej 107 i Bindslev – www.eagleworld.dk

Minigolf
Minigolf

Minigolf