København intro:
Byen har så mange seværdigheder, så mange spændende steder, at man kan blive ved med at finde nyt.
København vrimler med historie, arkitektur og kunst på alle planer og har et levende kulturliv. København er også blevet kendt ude i verden for dens Nordiske køkken nok især på grund af restauranten Noma.
Desværre er byen rigtig meget præget af byggeriet af metroen, så flere af vores smukke pladser er et byggerod, hvad der har gjort det svært at fotografere. Det er heldigvis ved at være forbi.
For at gøre det bare lidt overskueligt har jeg delt guiden op i områder, så man kan tage byen i små bidder, alt efter hvor meget tid man har og ens interesser.
Guiden er lavet som en blog, så alle har mulighed for at komme med tips. Bor du måske i København og kender nogle specielle gode steder så del dem med vi andre her på bloggen.
Når du bevæger dig rundt i vores smukke gamle by så prøv at kikke op og se byens mange flotte tårne, lige meget hvor blikket søger hen, er der et spir.
Byen er også en meget grøn by, den har rigtig mange haver og parker, hvor man kan komme lidt væk fra den heftige byliv.
Selvfølgelig vrimler byen også med shopping muligheder og med spændende restauranter og cafeer.
Indlægget om København er ikke helt færdigt endnu, der vil løbende komme flere områder til, efterhånden som jeg får taget billeder, og en guide om København kan nok aldrig blive færdig.
Når du klikker på de forskellige ikoner, kommer du til pågældende område.
Jerg håber, at du får en god oplevelse i København.