Kolding

 

Koldig by

 

Kolding er en rigtig hyggelig by med mange seværdigheder og Danmarks 7. største. Den byder på mange spændende oplevelser, hvad enten man er til kultur, natur eller shopping.

 

Koldinghus

 

Man kan oplev det over 750 år gamle slot, som gennem århundreder var et af landets vigtigste kongeslotte. I dag er Koldinghus et moderne museum og en seværdighed i verdensklasse med en prisbelønnet restaurering og store spændende særudstillinger. Man kan afslutte besøget på det gamle slot med en frokost i Madkælderen eller en tur i Kæmpetårnet, hvor man kan nyde udsigten ud over byen, fjorden og slotssøen. 

 

Skulpturen Abessinier på den spanske trappe

 
 
 Er et menneske fra Abessinien – det nuværende Etiopien. Skulpturen er en af Johannes C. Bjergs hovedværker. Figuren står foran Den Spanske Trappe og Koldingshus’ Slotshave.
Den Spanske Trappe kom til i 1973 som en del af en ny trappebelægning. Alleen er i 1995 blevet udsmykket af kunsthåndværkeren Lin Utzon. Betonsøjlerne i alleen er belagt med hvide og blå klinker af mosaik og her løber et rislende vandløb, som er med til at skabe en stemningsfuld oase i midtbyen.
 

Det gamleBorgerhus i Kolding

 

På Helligkorsgade 18 kan man se “Det gamle Borgerhus”. Huset er ifølge døroverliggeren bygget i 1589 og opført i overensstemmelse med den almindelige byggeskik for datidens gavlhuse i Kolding, dvs. bygget med gavlen vendt mod gaden. Går man om til gavlen ved havanlægget, kan man se en kanonkugle i muren fra kampene om Kolding den 23. april 1849.

 

Slotssøen i Kolding

 

Slotssøen i Kolding blev anlagt omkring 1570 og var i mange år monarkens ejendom, og der måtte derfor hverken fiskes eller sejles på søen. Dog lå der en lille robåd, hvis nu en kongelig gæst ønskede en fisketur. Rundt langs Slotssøen ligger kærlighedsstien, og turen her er meget brugt. Sommeren over arrangeres gratis koncerter ved Slotssøen.

 

A.L.Passagen i Kolding

 

Der er mange cafeer og restauranter i Kolding. A.L.Passagen er et spændende sted. Her er der musik og stemning i weekenden og et mylder af mennesker.

 

Geografiske have i Kolding

 

Den Geografiske have, som er en 14ha stor oplevelsespark og botanisk have, er opdelt i geografiske områder med mere end 2000 forskellige træer, buske, og planter. Så her kan man komme på rundrejse til Kina, Japan og Nord- og Sydamerika. Der er en rosenhave med 5000 moderne roser. Der er også en lille cafe og mange borde og bænke rundt om i haven, så man selv kan have noget med at nyde.

 

Kolding miniby

 

I den Geografiske Have finder man også Kolding miniby. Den er meget spændende og stor med mange miniaturehuse, som illustrerer Kolding by i perioden fra 1860 til 1870. Husene er bygget af pensionister og efterlønnere, og de er flot lavet med righoldige udsmykninger af husenes vinduer og de mange minimennesker og dyr i baggårdene.

 

Trapholt Kunstmuseum

 

Trapholt Kunstmuseum er et spændende sted med en hyggelig cafe og en skøn udsigt til vandet. Trapholt er Danmarks eneste museum for både billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Museet har en fast samling af moderne dansk billedkunst og skulpturer fra det 18. århundrede og frem til i dag. Dog med overvægt af kunst efter det 19. århundrede. Trapholt har også Danmarks største samling af stole fra det 20. århundrede. På museet kan du også opleve Arne Jacobsens sommerhus.

Følg min blog.

Skriv en kommentar