Sæby
har jeg kørt igennem mange gange på vej til Skagen, men Sæby er en meget idyllisk og charmerende by, så den er absolut en oplevelse.
Den gamle Vandmølle
blev opført i 1640 og har engang været ejet af Kongen.
Sæby Museum
befinder sig i den smukke bindingsværksbygning “Konsul Ørums gård” i hjertet af byen. Gården stammer fra 1600-årene, men fik sit nuværende udseende omkring 1800. Museets udstillinger giver en introduktion til den historiske udvikling i byen.
Sæby Å
Man kan gå fra byen langs Åen ned i havnen.
Den smukke Sæby kirke
er sidste rest af et stort firfløjet kamerlitterkloster, Mariested Kloster fra 1470, som en overgang gav navn til byen. Kamelllitermunkene var Mariadyrkere, og kirken er da også kendt for sine fine kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet.
Lystbådehavnen
har et hyggelig havneliv med ægte maritim stemning, og der er restauranter og strandpromenade. Her troner også skulpturen “Fruen fra Havet”, som er en dobbeltsidet galionsfigur i hvid beton skabt af den norske kunstner Marit Benthe Norheim.
Algade
I den gamle hovedgade har hvert hus sin historie, det er et hyggeligt bykvarter med brostensbelagte gader. Her kan man gå og studere de gamle velholdte huse med masser af stokroser. Her er også mange kunstbutikker.
Sæby har skam også en lille gågade med restauranter og butikker.
Byen har også en rigtig kulturscene med Kulturhuset, der arrangerer koncerter og teaterforestillinger
Udover at nyde de naturskønne omgivelser kan man også besøge et andet af de lokale museer som Kragevig Minderne Skolemuseum.
Derudover er der flere attraktioner i nærheden, som Marienlyst Slot og Frederikshavn Mini Zoo, hvilket gør Sæby til et populært turistmål.